Hvorfor

Hvorfor leve i et åbent forhold?

Af Birgitte Gyrdinde

En hyldest til min mand i vores åbne forhold:

Min kæreste i 25  år, min elsker i 25 år, min bedste ven i 25 år, min sparringspartner i 25 år, min eventyrer gennem 25 år, min ægtemand i 23 år, min handyman i 22 år, far til vores børn i 21 år, fælles husejer i 20 år, min primærpartner i 3 år.

Jeg har opdaget de seneste år, at så fantastisk en mand, vil jeg gerne dele med andre – måske mere end de fleste (ude i det ”normale” liv) tror er muligt. Jeg vil ikke beholde ham for mig selv i angsten for at miste – og jeg mister ham ikke hvis det er bedst for os begge at vi fortsat følges ad. Jeg mærker, at der er mere end én sjæl, hjerte og krop vi begge kan og vil opleve livet sammen med – og at det kan lade sig gøre på samme tid … At et tilvalg af en ny ikke er et fravalg af den gamle, den første, den anden. Ingen ved hvad fremtiden bringer, men mit hjerte siger mig, at jeg vil følges med ham videre i livet til en af os ikke er her mere. Vi er kommet til denne jord for at opleve og dele kærligheden – og der er nok til os alle.

Stor artikel om vores kærlighed i et åbent ægteskab

At leve polyamorøst er at udvide sit kærlighedsliv endnu videre:

Mit polyliv indtil nu har været den største rejse, jeg aldrig havde turde drømme om for tre år siden.

Efter 22 års monogamt yin/yang-ægteskab (vi er hinandens energimodsætninger) med kærlighed, fantastisk partnerskab, kendthed og til tider trivialitet – og stor frihed på alle andre fronter end det seksuelle og det romantiske- sprang jeg ud i at leve polyamorøst nærmest fra dag eet.

Først små skridt, jeg fik lov til at gå ud først, da jeg var blevet forelsket og fordi jeg var den mest jaloux. Så i intensiv terapi for at se misteangst-tigeren i øjnene. Derefter havde vi flere korte og op til halvårs forhold begge to, hvor jeg faldt for de samme mænd, som da jeg var ung – og hvor vi ikke fungerede sammen i længden. Det gav stof til eftertanke…..

Så et halvt år, hvor jeg som 50-årig moden kvinde gik helt amok i slikbutikken – tænk … kunne jeg score dem jeg ville – havde jeg virkelig så stor seksuel appetit?  Pludselig blev jeg fyldt ja nærmest overmæt og mærkede, at det var et dybt forhold til en anden mand, der var anderledes end min mand, som jeg længtes efter.

Det sidste år er der kommet en ro og stabilitet ind i mit og vores polyamorøse liv med hver en fordybende kærlighedsrelation ved siden af vores –  hvor både min mand og jeg også nyder samvær med hinandens kærester.

Glæden over min mands nydelser og oplevelser vokser og trives for det meste – og jalousien er en flygtig ven, der kun kigger ind på et meget kort besøg. At både min mand og jeg skal til stor familiefest hos min kæreste og at han og hans kæreste bliver gæster til vores Sølvfest er stort. Jeg ønsker mere og mere at mine andre partnere ikke føler de er ”sekundære” følelsesmæssigt – praktisk og tidsmæssigt er de dog det stadig. Jeg føler jeg har fået en udvidet familie. Og om få år bygger vi Bofællesskabet Polynesien her på vores jord.

PS Ind i mellem har det bestemt været følelsernes ekstremsport  -og havde jeg ikke gået i så meget egenterapi, tror jeg det havde været meget sværere.