Foredrag/talks

FOREDRAG, OPLÆG & TALKS

“LIVET I ET ÅBENT SØLVBRYLLUPS-ÆGTESKAB”

Vi brænder begge for at inspirere, give håb, vække nysgerrighed og udfordre andre med vores historier og erfaringer fra vores kærlighedsliv. Både som monogame gennem 21. år med vores ægtefælle og som polyamorøs på 5. år i vores åbne ægteskab.

Vi vil komme ind på oplevelser omkring frihed, utroskab, troskab overfor sig selv, partnerafhængighed, seksuel trivialitet, erotisk tænding og forældreskab. Publikum får den optimale oplevelse af et modigt ægtepar, der lever et liv med flere kærlighedspartnere, da alle oplevelser og erfaringer bliver belyst fra både kvindens og mandens side.

Sammen har vi udviklet redskaber til at bygge et meget solidt, dybt, nærende og livsstærkt parforhold, som de fleste drømmer om. Vi føler os forbundet med hinanden og med andre som aldrig før. Disse erfaringer vil vi gerne dele til glæde for mange par, så kærligheden kan trives og blomstre, hvis grundlaget stadig er der. Vi tror på at mange parforhold kunne reddes – det er så hurtig bare at tror at græsset er grønnere hos naboen – hvis vi tør mere åbne og ærlig kommunikation. 

Birgitte & Hans Erik som inspirerende par
Se vores samspil i DRK´s udsendelse vist d. 11. dec. 2018 “Velkommen til fremtiden – Kærlighed”
Klik her

Birgitte som foredrags- og oplægsholder
”Birgitte er en forrygende, topinspirerende og livsglad fortæller og formidler, der holder sine tilhører totalt fanget. Nogle kan føle sig lidt provokeret af emnet i starten, men hun formår med sit åbne hjerte og store kærlighed til andre, at så glæde, begejstring og håb i os alle om kærlighedens mangfoldige muligheder.”                                                                               Midtsjællands Kvindeforum, Lene Hansen

Gennem 15 år har jeg fået erfaring med at afholde utallige foredrag og oplæg om sit farverige, sprudlende, udfordrende og spændende liv som professionel kunstnerinde. De seneste tre år om Kærlighedskunsten, parforhold og mit liv i et åbent ægteskab.

Hans Erik som foredrags- og oplægsholder:
Som eventyrer og rejsebogsforfatter har Hans Erik holdt i alt omkring 900 multimedieshows og foredrag de sidste 30 år i sognegårde, biblioteker, oplysningsforbund, højskoler, efterskoler, landsforeninger mm.

Målgruppe
Alle voksne over 30 år, kvinder som mænd, der vil inspireres til et stærke, dybere og sprudlende kærlighedsliv med en eller flere partnere.

Oplæg/talks
Kvinde- og mandegrupper, private venne-sammenkomster, polterabender til 2., 3. … bryllup, 40-, 50-, 60- års fester, sølvbryllup, single/dating-events m.v.

Foredrag
Biblioteker, Oplysningsforbund, Loger, Singleklubber, Datingsevents, Danseskoler osv.

Varighed
Oplæg/talks
Ca. 15-30 min.s underholdende humoristisk oplæg
15-30 min.s hurtige spørgsmål fra deltagerne & rappe svar 

Foredrag:
Ca. 60 minutters intens foredrag
Pause med mulighed for at lægge spørgsmål i min kærlighedsbowl
Ca. 30-60 minutters debat med spørgsmål fra salen og bowlen.
5. min. fælles kærlig afslutning.

Priser
Oplæg/Talks ved enten Birgitte eller Hans Erik
2-3.000,- (alt efter deltagerantal) plus transport

Foredrag ved enten Birgitte eller Hans Erik
5-7.000,- (alt efter deltagerantal) plus transport

Foredragsshow med ægteparret
8-10.000 (alt efter deltagerantal) plus transport