22. fortælling

 

Jeg hørte hans forpustede hej lige som jeg var på vej ind, drejede mig og så Jens springe glad af cyklen. Gav ham et hurtigt kram – hvor var det skønt at mærke hans fugtige ryg under skjorten. Dejligt han havde lyst og tid til at komme og hjælpe … jeg følte mig valgt til som kvinde, som en rigtig god veninde ja faktisk som en ny kæreste – og fornemmede at han også havde set ganske meget frem til at vi skulle være sammen i dag.

Vi nød kølig Chandonnay og brusende rabarbersaft – der var så meget at dele – jeg glemte at vi sad der midt på Amagerbrogade i myldertiden. Hans dybe mørke lidt skæve øjne spillede i solen. Han ville til at køre på motorcykel igen – og tage sangtimer – det havde jeg også drømt om længe – altså mest det med sangtimerne, nu skulle det være denne sommer – glædede sig til at høre hans stemme – det kildrede i brystet over at vi også havde det til fælles. Min mand var mere optaget af at hive i guitarstrengene med gutterne fra landsbyen.

Måtte også lige give opmærksomhed til den rare ejer af Vinhuset – var rigtig længe siden vi havde haft kontakt – og så se at få aftalerne på plads angående ferniseringen. Selvom jeg jo tydelig kunne mærke, hvor jeg havde lyst til at have sit nærvær lige nu. Vi holdt i hånd under bordet, flygtige kærtegn da vi gik gennem lokalet, et kram og et hurtigt kys på vej tilbage, efter at vi havde stillet malerierne ind i bilen. Gid vi bare åbenlyst kunne nyde hinanden mere. Glemme at dette ikke var ”normalt”, for det føltes så naturligt og ligetil. Men jeg orkede ikke lige at skulle give den lange forklaring. Var ikke i tvivl om at min nye vinhusven ville tage det pænt og acceptere det, men vidste også af erfaring at de fleste først skulle igennem noget modstand i dem selv (en sjælden gang forargelse), forundring, misundelse, nogle gange nysgerrighed og til sidst – måske -medglæde. Men det krævede en dybere snak som jeg synes han og emnet fortjente, for at forklare og måske forstå vores valg – min mand og jeg. Ja, Hans Erik havde jo lige hilst på før i baren da vi kom ind, inden han skulle mødes med SIN søde nye veninde i Nyhavn. Som faktisk var gift på 28. år med den mand jeg sendte kærlige blikke lige nu.

Vi var selvfølgelig kørt sammen herind den lidt lange vej fra landet og delt forventningens glæde med hinanden, samt alt det vi fælles var optaget af her ved sommerens begyndelse bl.a sønnikes spændende udvikling på efterskolen og hans overraskende åbenhed om hans kærlighedsudfordringer. Det var så vildt og pokkers smukt (og i begyndelsen ganske svært!) at dele hinanden – at jeg måtte og kunne elske flere mænd på én gang.  Havde aldrig indtil for to år siden troet det ville være muligt i mit 48-årige lange liv. Ind i mellem måtte jeg standse op og overbevise sig selv om at det ikke blot var en drøm. Følte mig mere forbundet til min mand end nogensinde før – jeg havde aldrig troet mere end nu på, at vi ville komme til at opleve hinanden ældes – det var som om hjertekammeret bare udvidede sig, da jeg lukkede en maskulin sjæl mere ind. Og med min nye hjerteven kunne jeg vælge at opleve skønne dejlige ting, som min mand ikke havde lyst, tid eller mulighed for lige nu – han havde så pragtfuldt travlt med at gøre sin sydamerikanske passion til en sund forretning. Jeg elskede at se ham tage sin maskuline kraft til sig på dette område nu. Og han synes det var super at der var en anden der kunne tage sig kærligt af hans kone, når han igen igen lige skulle et smut til Peru eller Argentina. De to mænd havde forleden haft en afslappet søndag eftermiddag sammen på vores terrasse, mens de nød kolde specialøl, som kun mænd kan. Det var så berigende og euforisk at opleve nye ting med en anden mand, der havde andre indfaldsvinkler, energi på andre ting, så og værdsatte mig på andre måde …og som samtidig havde SIN livsledsagerske i sin skønne kone gennem endnu flere år end os. Vi havde børn på nogenlunde samme alder –  uhmmmm jeg følte sig meget levende og SÅ taknemmelig.

Vi havde aftalt at øve cubansk salsa under det elegante stukloft i vinsmagnings- og udstillingslokalet, der lå uforstyrret bagved. Jeg havde danset i nu snart et år og var vældig passioneret – til tider måske lidt uudholdelig  dansemanisk for andre – og nød at give den glæde og kunnen videre. Jens havde musikken og glæden ved bevægelse i sig – selvom det var helt nye rytmer for ham, kunne jeg mærke at han ville tage den nye dans så hurtigt til sig og i løbet af få måneder blive en flirtende macho på dansegulvet til undervisningen – og næste år være én af mændene mange kvinder ville sukke efter at blive budt op af. Jeg kunne mærke den nydelsesfulde følelse af polaritet mellem os, når vi krammede tæt i pausen mellem numrene.

Havde på én gang følelsen af at jeg var en moden, erfaren, varm og stærk kvinde OG en nysgerrig, sårbar, genert og livlig ung pige på opdagelse i en både kendt og ukendt verden.

Delte lidt ost og brød og eksistentielle erkendelser om det at dele hinanden og sin elskede. Ugen før havde han spurgt om jeg også var optaget af Coelho – jeg havde helt glemt denne brændende brasilianske forfatter – derfor havde jeg først lagt sig til at sove kl to i nat, da ”Alkymisten”s magi igen gik lige ind i min sansende sjæl. Jeg nød sådanne hans interesse for poetisk litteratur, som jeg sjældent gav sig tid til mere. Jeg sad bare og fornemmede nuet – alle mine celler føltes vågne og vibrerende, men vidste også at jeg skulle tidlig i seng i aften.

Da han spurgte om det der var det sårbare mellem os, kunne og ville jeg være ærlig – intet andet gav mening. Åbenheden skulle bære. Og mit svar var ikke overraskende- han vidste det godt – men måske umiddelbart alligevel forståeligt lidt hårdt, samtidig fornemmede jeg befriende for os begge, der hvor vi var lige nu. Jeg mærkede en varme og samhørighed  indeni, jeg ikke havde følt før for ham. En ømhed for vores nye rejse med alle udfordringerne, erkendelserne og glæderne hver især og sammen. Havde slet ikke travlt med at gå, men jeg måtte afsted. – et dusin skønne dansevenner ventede i en varm kælder i en baggård på Nørrebro. Et stjålent kys og et varmt kram. Han blev siddende lidt endnu og ville betale regningen …

Inden jeg tog mine blå ynglingssko op af posen, tastede jeg: ”Jeg vil glæde mig vildt til en dag at blive hentet af dig efter dans på din nye mc”.  Det ville være så stærkt at lade vennerne hilse på ham – de fleste kendte udmærket min mand – og lade dem se at det er muligt at have kærlighed til flere på samme tid.

Posted Under