Anden fortælling

 

Hun sad stille, fin og blid med sit lange grålyse hår der i kredsen med alle de andre nye mennesker jeg ikke havde mødt før. Fortalte i præsentationsrunden, at hun havde været sammen med sin dejlige mand i nu 37 år, ja de havde mødt hinanden meget unge. Men da kun været gift i 28 år. Jeg mærkede en varm sympati for Jette – hun var så ærlige, men gjorde sig også lidt undseelig – hendes stemme var afdæmpet da hun deklarerede: ”Jeg kunne godt tænke mig at få en kæreste nu, ja det er jeg virkelig parat til – ved bare ikke hvor jeg skal finde ham. Derfor sidder jeg også her i dag for første gang i en polyamorøs sammenhæng, for at høre om I andres erfaringer”

Jeg nød stemningen i stuen her en februarlørdag i et rækkehus i Valby – Allan og Hanne havde åbnet deres hjem for det polyamorøse netværk. Vi var alle medlem af den lukkede polyamorigruppe med cirka 1000 medlemmer. De havde slået en ”Polysnakkehygge”-begivenhed op, hvor man så bare kunne melde sig til. Måneden før havde både min mand og jeg meldt os ind i gruppen, hvor vi var blevet opfordret til at skrive en præsentation af os selv, om vi blot var nysgerrige, nypraktiserende eller erfarende ud i at dele hinanden kærlighedsmæssigt. Kan huske at jeg læste teksten igennem mange mange gange før jeg trykte del. Og de søde kommentarer med ”velkommen”, ”spændende at høre hvordan det startede for jer” med flere.

Hans Erik lå syg med kraftig influenza og at jeg selvfølgelig skulle tage af sted – han var vildt ærgerlig over ikke selv at kunne være med, Silas var stadig på efterskole. Klara så jeg måske hver 14. dag hvor enten hun kom på besøg i hos os eller jeg kiggede forbi hendes lejlighed i Haslev, som hun delte med en veninde. Jeg havde tid til at fordybe mig i det spændende nye netværk, hvor jeg slugte hver et opslag. Hvorfor pokker havde vi ikke opdaget dette forum før, hvor vi kunne dele vores erfaringer, følelser, udfordringer og overvejelser med ligesindede? Hmmm vi havde nok ikke været klar – og tantraverdenen havde ligesom ligget mere lige til. Men denne verden, hvor en del folk virkelig LEVEDE flerkærligheden ud var SÅ spændende.

Og nu sad jeg her midt i blandt ”dem”… jeg havde ikke været nervøs blot spændt og forventningsfuld. Som det nærmede sig min tur i runden, fik jeg ikke hørt alt hvad de andre sagde, selvom det var egentlig var så interessant, men det begyndte at kværne rundt i mit hoved med Hvad vil jeg sige? Hvor skal jeg ende og begynde? Vil ikke snakke for længe, som én af de andre, der slet ikke kunne stoppe igen og alle var for hensynsbetændte til at sige ”Næste”. Jeg havde fået mig placeret i midten af en blød sofa med en norsk moden kvinde, der var biseksuel og virkede ret erfaren til den ene side, og en ældre lun livlig herre, der dansede tango og hvis hjerte flød over af kærlighed til alle kvinder til den anden. Jeg sad rigtig godt der og følte mig som en accepteret del af fællesskabet.

Kan simpelthen ikke helt huske hvad jeg sagde, da det blev min tur, men mener det var meget omkring hvordan vi startede med at åbne op, at det var mig der var blevet forelsket, om min mands rummelighed –  og om min jalousi, der ofte lagde en dæmper for hans udfoldelsesmuligheder. Om hans hensyntagen og min egen frustration og om hvad det at møde andre havde gjort ved vores samhørighed og forbundethed – at den blot var blevet større og dybere. Det var stærkt at høre mig selv sige disse ting højt, blev helt rørstrømsk da jeg fortalte om min mands rummelighed – en rummelighed jeg ikke selv kunne give ham. Vi havde indtil da ikke skjult det, men heller ikke aktivt delt det med så mange andet end vores nærmeste venner og vores børn. John til venstre i sofaen gav mig et varmt klem om skulderen og hviskede ”Godt gået med din ærlighed og velkommen”

Det fælles rum opløste sig, nogle skulle have frisk luft, andre ryge og mange af os søgte hen til en eller flere, hvis historie, udfordring eller glæde havde vækket genklang. Jeg søgte Jette, der som den eneste anden også var i et SÅ langt ægteskab og ikke lød til at være på vej ud af det. Jeg krammede hende og spurgte om vi skulle sætte os ved siden af hinanden og spise.  Spurgte hvorfor hendes mand ikke var her, men det var noget med at han skulle noget andet. Anede at der lå noget andet bag, men dvælede ikke ved det. ”Fortæl, fortæl om hvad du mærker, Jette, hvad du søger, savner, gerne vil opleve med en anden mand end din egen” Og så gik snakken og andre bidrog der over maden fra den fælles buffet, hvor vi hver havde taget en ret med. Jeg ved ikke hvad jeg havde forestillet mig, men et sexorgie var det i hver tilfælde ikke. Det var erfaringsudveksling og dybe snakke og ærlige udmeldinger krydret med delinger af sjove episoder, der fik grinene frem. Nogle holdt hinanden i hånden, andre krammede og kindkyssede hen på aften.  Jeg havde lagt mærke til en moden ikke så stor mand med de luneste øjne og smilerynker – han var musiker og stod for et band med sentudviklede unge, der rejste rundt i verden med deres musikglæde. Han fortalte om hvordan han følte sig totalt fastfrosset i ubehag og angst ved at dele sin kone, men han ville det. Han følte sig polyamorøs, men måtte igennem mange svære følelser. Jeg tænkte at der er et menneske, der måske har det endnu sværere end mig og må indrømme at det var en lettelse – så var det ikke kun mig der ikke bare kunne det hele. Vi fik en ærlig snak og jeg husker genkendelsens smerte og frustration over at blive så lammet i de følelser af at blive forladt. Kan også huske at han faktisk var reeet sød – de der øjne og det dejlige smil, ville jeg gerne møde igen.

Jeg fik et par glas vin, men var så fyldt af indtryk at det var mere end rigeligt. Jeg skulle også køre hjem og ikke særlig sent gik jeg rundt til hver eneste og naturligt gav et knus til farvel. Da jeg sad i vintermørket og hele eftermiddagen og aftenen passerede revue for mit indre blik, var jeg ikke i tvivl: jeg ville kontakte Jette, vi var meget forskellige, men havde samtidig så meget til fælles: hver en ægtemand vi ville blive gamle med, men som vi også godt ville dele med andre kvinder.

Posted Under