Kærlighedsmod: Første fortælling

 

Jeg kunne slet ikke vente til skærmen viste at hans fly var landet. Om lidt ville han, min trofaste livsledsager gennem 21 år, komme til syne garvet af solen og med sin gauchohat på. Jeg ville se min eventyrer i øjnene og ikke være i tvivl om vores dybe kærlighed til hinanden. Men jeg måtte fortælle ham det, der pressede sig på som en champagne, der var blevet rystet. En boblende glæde, udefinerbar skyld og total forvirrethed fyldte mig: at jeg havde mødt en anden mand, som gjorde mig varm, fik mig til at grine og som jeg dansede så dejlig intenst med. Jeg ville gerne lære ham mere at kende. Han var en helt anden type end min mand. Jeg havde mødt ham på danse ø-lejren, hvor jeg også glad, stolt og afslappet fortalte om min mand, der ikke kunne være med i år, da han var på arbejde i Sydamerika. Det føltes ikke forkert. Formede ordene igen i mit hoved: Det er os to, skat, men kan der ikke blive en lille smule plads til ham den anden også?

Der var to stemmer i mig, der konstant sagde hinanden imod: du vil opleve dette at blive forelsket igen, mærket rushet, det at føle dig set som kvinde på ny, du elsker din mand i en stille varm dyb forbundethed, så det kan du godt, du rummer så megen kærlighed – og den anden: Det der kan du ikke, du sårer din mand dybt, det er forkert. Hvad har du gang i, din egoistiske tøjte? Du kan ikke både blæse og have mel i munden. Det vil gå i stykker mellem jer. Der er jo ikke andre der gør dette – eller er der? Hvad vil alle andre ikke sige?

Min mand blev selvfølgelig noget paf, men tog det overraskende roligt, da jeg fortalte det på vej hjem i bilen. Jeg var så forundret over hans rummelighed. Han blev ikke vred, mere bare tænksom og også nysgerrig på sin kone. Sagde han skulle have lidt tid at tænke i og mærke hvad det gjorde ved ham.

Jeg var helt rundt på gulvet og kunne ikke finde ro nogle steder. Vidste ikke hvem jeg kunne dele dette nye med – hvem ville forstå mig og os? Havde lyst til at fortælle om hvor skøn Thomas var, hvad det var han gjorde ved mig, om alt det der skyllede, piblede og kildrede i hele min krop. Det var som om jeg var blevet vækket op af en tornerosesøvn i forhold til at være en sanselig, sensuel, erotiske kvinde. Der var jo kommet vildt meget ud gennem mine malerier i alle de mange år som kunstnerinde, jeg havde måske malet næsten tusind malerier med nydende henslængte sammenfiltrede kroppe. Havde altid brugt levende modeller, som inspirerede mig meget, samtidig med at jeg mærkede stillingerne i min egen krop.

Dansen havde ligeledes åbnet så meget den feminine side af mig. Jeg havde gennem de sidste fem år gået på opdagelse i en spirituel dansepraksis De fem rytmer og var gennem disse oplevelser kommet i en meget større kontakt med hele min krops sanselighed, mit åndedræt, min væren. Det var i en så naturlig forlængelse at kontakten med mig selv i dansen og samspillet med de andre sjæle og kroppe, at jeg mødte polariteten mellem det maskuline og feminine i mig selv og i mødet mellem kvinde og mand på en ny måde.

Det var meningen jeg skulle i gang med at arbejde igen, men jeg kunne slet ikke koncentrere mig. Igen og igen genspillede jeg i mit hoved klip fra danseugen, alle mine møder men denne nye mand. Hver gang der blev sagt: find en ny partner (og det var meningen vi bare spontant skulle vende os mod den nærmeste person) så stod sjovt nok Thomas ofte liiiige i nærheden og ubemærket blev det os der fik øjenkontakt og fandt sammen. Han var ikke så høj en mand, så vores kroppe fandt så fint rytmen sammen. Han var musiker og tonerne spillede ud af han celler, det føltes som gik vi ind i en fælles symbiose af åndedræt, kropstyngde og rytme – vi var én fælles organisme, der gik, løb,  trampede, valsede, snurrede, rullede, kravlede, trillede og smeltede sammen. Tiden forsvandt i eet nu. Når vi svedigt sad i kredsen til sidst og mærkede livsblodet rulle og dunke i hele kroppen, fik vi ofte varm øjenkontakt.

Nogle dage endte vi på stranden samtidig, hvor alle lod tøjet dumpe ned i sandet og gik i vandet som gudinden havde skabt os – der var så lidt blufærdighed mellem os alle, når vi havde danset os gennem følelsesspektret hele formiddagen. Thomas og jeg endte flere gange med at sidde og sludre i sandet. Den sidste aften hvor der var bål, sad vi alle og hyggede med sang i mange timer, og som en anden teenager havde jeg næsten hele tiden øje på hvor han var og sørgede for liiige at finde en ny plads tættere på, når jeg havde været i køkkenet i og hente the. Efterhånden som timerne blev små, månen lyste mere og mere, listede folk i seng. Jeg var ikke træt, jeg havde bare lyst til at sidde alene med Thomas. En anden kvinde, der vist også var fascineret af ham, forsøgte at holde snakken med os, men opgav til sidst – hun måtte have mærket at vi vist mest havde øjne på hinanden. Så sad vi der i den lune nat, som to uskyldige store børn under hver vores tæppe, skulder mod skulder, gløderne lyste stadig svagt i bålet. Jeg husker det som at vi snakkede om alt og intet. Ingen af os havde lyst til at gå i seng – men til sidst måtte vi kapitulere af træthed . En langt varmt kram og kys på kinden og så kravlede jeg under dynen alene i min malerindebil, der var min skønne hule hele den uge. Jeg følte mig så levende, så lykkelig og sendte min mand en varm kærlig tanke. Hvad var det for nogle følelser, der så pludselig var begyndt at boble i mig? Kunne det virkelig ….

Jeg vågnede fire timere senere ved stille guitarklimp og morgensang, sådan som vi blev vækket hver morgen af en herlig anden musikergut. Havde jeg drømt eller…? Jeg havde ikke drukket anden et to glas rosevin til maden… så vældede der en varm strøm gennem min krop – jeg havde jo connectet så smukt med en anden mand … og samtidig kunne jeg mærke min forbindelse med min første mand på den anden side af kloden. De næste timer svævede jeg afsted, mens vi alle rengjorde hele stedet i en kollektiv god ånd – hvordan skulle jeg takke Thomas for det jeg havde oplevet? Kom i tanke om et par kunstkort, der lå i handskerummet, og listede væk fra tjansen. Griflede med min røde kuglepen på et kort, der forestillede et dansende krammende par i violette toner: ” Kære Thomas. Tak for vores kærlige møder – vi ses i dansen. Knus fra B” Jeg lagde det på sædet i hans bil, som ikke var låst. Vi mødtes i den lille smukke sal til sidst for at slutte i den dansende ånd … Thomas og jeg fandt hinanden igen, men jeg mærkede også at dette ikke måtte overskygge min kontakt med alle de andre skønne sjæle, jeg havde rejst med gennem den uge. Vi var blevet en lille smuk smuk tribe, der nu skulle skilles. Vi lavede et fælles stort kram og ærede Birgitte, der havde været vores guide gennem hele denne kropslige rytmiske rejse. Han kom hen og gav mig hans fine lille tegnede bedeflag, vi havde skabt til salen. Jeg havde beundret det tidligere på ugen. Vi gav hinanden et langt varmt intenst knus … Da jeg trillede ud af indkørslen, hang hans bedeflag ned fra bakspejlet som en anden skoda-terning.

I løbet af de næste par uger nød min mand og jeg at være sammen igen, han savnede også dansen og en fredag aften var der Fem rytmer igen – nu opstart efter ferien på Nørrebro. Vi tog derind, jeg håbede inderligt at Thomas ville være der. Det gav en sødt jag i maven da jeg så ham. Vi var som en minus og en plus pol i dansen, vi cirklede omkring hinanden, ja senere beskrev min mand det som var der total højspændt citrende elekticitet i luften mellem os. I min excitetment og glæde – og med mulighed for at forlænge tiden jeg kunne være i samme rum som min nye fascination – foreslog jeg om vi ikke alle skulle hænge ud på en nærliggende cafe. Jeg husker nu – fire år efter – præcis hvordan vi sad – at der havde klemt sig en anden kvinde ind i mellem Thomas og jeg og hvordan jeg på bedste akrobatisk vis kom til at sidde ved siden ham alligevel. Og hvordan jeg mærkede generthed over at min mand så det og en vildrede med hvordan jeg skulle takle situationen. Kunne også mærke at min mand også var lidt usikker på hvad de andre – vores venner – tænkte.

Nogle dage efter kom min mand over til mig i atelieret og sagde kærligt: ”Jeg synes du skal tage kontakt til din nye ven, så I kan mødes bare ham og dig. Du virker så glad og levende – jeg nyder det fuldt ud, selvom jeg godt ved det ikke er mig der umiddelbart har udløst det. Men jeg kan ikke mærke at du ikke vil mig mindre. Så vil jeg også være åben, hvis en dejlig kvinde skulle komme forbi”. Så kyssede han mig ømt og gik igen.

De næste timer rasede en utæmmelig svær svær følelse i mig. Jeg så skrækslagende for mig tyve kvinder stå i kø udenfor vores ejendom… flere af mine singleveninder havde gennem årene sagt, at hvis jeg blev træt af Hans Erik en dag, så skulle de nok ….En grøn slange af jalousi, jeg ikke vidste jeg ejede, spredte sig som gift rundt i min krop. Jeg følte mig helt lammet. Inden dagen var omme havde jeg i hånden med tungt sind  skrevet et farvelbrev til min nye kærlighed. For selvfølgelig kunne jeg godt se, at min mand og jeg skulle have den samme frihed. Da jeg den sensommeraften sad alene ved Susåen og sendte sivstrå afsted med stømmen, var der en stor sorg i mig – en sorg over ikke at kunne gribe denne unikke mulighed, fordi mit egen angst stod i vejen.

De næste uger blev jeg mere og mere stille, trist og indadvendt – uden at jeg ville det. For der var jo intet urimeligt i dette – jeg ville på ingen måde  ”straffe” min mand – jeg prøvede at smile og lade som ingenting, men jeg har altid været en dårlig skuespiller. Det var som om der var blevet lukket ned for noget meget smukt i mig, der knap var begyndt. Efter nogle uger foreslog Hans Erik entusiastisk om vi ikke skulle tage på en kæresteweekend her inden det blev efterår i min malerikassevogn, som vi havde indrettet til en lille ”autocamper”? Nej, jeg har ikke rigtig lyst, skal for øvrigt også blive færdig med det bestillingsarbejde”. Så vi kom ikke afsted. Få dage efter sagde han at han ville tale med mig: ”Jeg ønsker ikke at se min glade og sprudlende kone så nedlukket – jeg vil dig det bedste. Jeg tror på, at han er en god mand, der vil give dig skønne oplevelser. Du har indtil jul, til at arbejde med og kunne rumme, at jeg også kan se andre kvinder. Jeg har alligevel ikke rigtig tid lige nu. Er meget optaget af mit arbejde – og jeg har jo heller ikke lige mødt en sød kvinde, jeg er optaget af. Du kan se ham en aften om ugen, men vær hjemme kl. 24 og den første tid skal I ikke være sammen seksuelt. Jeg skal have lidt tilvænningstid ”

Jeg kunne næsten ikke fatte, at det var muligt. En uge efter følte jeg mig som en kåd teenager, da jeg sad og flettede fingre over middagen, vi fortalte om hinandens børn, han om glæderne og udfordringerne med de kvinder han havde kendt. Jeg om mit lange tætte ægteskab med både stor samhørighed men også kriser gennem årene.Vi delte om vores optagethed af den spirituelle dimension, anbefalede hinanden gode bøger og spændende kurser.. Han havde vist mig rundt i hans hyggelige lille hjem – det var tydeligt han også interesserede sig for kunst. Mens han havde kokkereret en dejlig middag til os – han nød selv at gøre det- havde jeg ligget på sofaen og puttet mig, lukket øjnene og lyttet til ham pusle – og det vildeste var at det ikke var min mand.  Efterfølgende kyssede på sofaen med en ANDEN mand. Det føltes SÅ forbudt og SÅ fantastisk. En anden aften havde han taget flere af hans smukke fløjte og slagtøj instrumenter ned fra væggen og spillet indfølende og fint for mig – det havde givet kuldegysninger ned af ryggen af fryd i mig.

Det var fint der var en time hjem i bilen, hvor jeg langsomt lagde oplevelserne med min nye ven bag mig og gjorde mig åben til at møde min mand igen. Jeg havde en bestemt playliste, der ligesom hjalp mig med transformationen i rummet fra den ene mand til den anden. Holdt jeg aftalerne gik det faktisk ret ok for min mand. Han sørgede for at være optaget af andre ting disse aftener. Men jeg skulle ikke komme hjem 00.05, så nåede han at blive nervøs for at jeg ikke kom tilbage. Og det betød noget for ham at jeg var så glad og fuld af overskud – det spredte sig i vores hjem. Der var ikke det, jeg ikke ville gøre for ham. Jeg var dybt taknemmelig og elskede ham endnu mere.

Vi begyndte sammen at opsøge erfaring fra andre om at leve i et åbent forhold – om det at kunne dele sin kærlighed med flere på én gang. For det var tydeligt for os begge at det ikke kun handlede som seksuelle eventyr, men om samtidige gode og tætte romantiske relationer til andre. Vi indrømmede overfor os selv og hinanden, at vi ikke troede på at eet mennesker kunne opfylde alle behov overfor et andet menneske.

Hans Erik huskede pludselig at han i foråret havde set en plakat på døren ind til et bibliotek, hvor han selv skulle holde foredrag, om et andet foredrag der hed ”Hvem er du utro?” Det havde lageret sig i hans underbevidsthed og kom nu op til overfladen. Købte bogen og havde den i tasken, Kærlighedskontrakten som ebog plus The ethical slut læste den da jeg var blæst inde i Nyborg – sov ikke den nat.
Næste dag oplevede jeg som skete der et jordskælv. Der var intet fast mere i denne verden, hvis jeg skulle dele min mand, hvis vi alle skulle dele hinanden, hvis…..

Vi var startet på et nyt eventyr og måtte se hvad der gemte sig i den tætte jungle og bag de høje bjerge, men følte også at vi trådte ud på den tyndeste is på den vildeste flod og ikke vidste om den bar… men vi vidste, at vi ikke kunne vende om.

 

 

 

 

 

 

Posted Under