Hvordan

Hvordan foregår en session?

Vi  har først et kemimøde på ca. 2. timer. Hvis det svinger aftaler vi herefter en tid eller et forløb og mødes på den location du har valgt.  I et respektfuldt dynamisk samspil, kommer vi ind på de fokusområdet du har lyst til at rykke på. Der er samtale, spørgsmål, visualiseringer, latter, berørthed, måske tårer, måske kropskontakt, stille væren, målsætninger, måske  kraftøvelser osv…

Intuitivt vil jeg vide sidst på sessionen hvad du skal have af opgave/udfordring/kærlighedsgave inden næste session.

En personlig kærlighedstræner ( i egen-, næste-, romantisk- og seksuel kærlighed)virker allerbedst og sammen opnår vi de mest effektive resultater, når du er i løbende kontakt med mig. Så alt efter hvilken pakke du vælger (basispakke, intermediatepakke, advancepakke) vil vi være i kontakt mellem sessionerne in real life. Det kan være via sms, fb, mail eller skype/tlf. Alt tilpasset dit behov og hvad der er praktisk muligt for mig. Se mere om de enkelte pakker under booking.

Vælger du blot enkeltsessioner og bestiller fra gang til gang, vil vi være i kort onlinekontakt een gang mellem hver session.

Det er også muligt at booke mig til en mere konkret opgave, så en session foregår dansende, kørende, flirtende, sejlende, gående osv.

Anders kan mærke sin maskulin essens nu

Kraften var gemt væk efter at være opdraget af en enlig mor, passet af kvindelige pædagoger og lærere. Han er påvirket af et samfund, der forventes blød forståelse og indlevelse fra alle mænd på rigtig mange områder – og hvor det har været svært at finde autentiske afbalancerede maskuline forbilleder.

Nu ved han hvad vil med sit kærlighedsliv. Det var kørt ned, udmagret og frugtløst. Gennem dybe snakke, seje erkendelser og modige handlinger mellem sessionerne, har han fået forløst ukendt potentiale og udlevet længsler og lyster – til meget stor glæde for BÅDE ham selv og hans kone gennem 19 år.