Parterapi

Hvad er parterapi?

Parterapi / parcoaching/parrådgivning er når I vælger at investere i jeres forhold. Når det som knirker, skal smøres og justeres. Når det som fungerer, skal optimeres. Når I tager jeres forhold seriøst. Når I måske er på vej mod en skilsmisse, og vil finde ud af om det er det rigtige valg.

Ærlighed, åbenhed og kommunikation er nøgleord. Løft hinanden. Giv hinanden frihed. Opbyg tillid.

Kender I til følgende:

  • I føler I er gået i stå i jeres parforhold, der er ikke rigtig gnist og det meste af jeres samvær er blevet til grå hverdag?
  • I ryger for ofte i de samme konflikter igen og igen – og skændes for meget?
  • I får ikke udtrykt og udlevet overfor hinanden jeres længsler, lyster og lidenskab indenfor erotik, sex og romantik?
  • I kunne godt tænke jer at træne jeres følelsesmæssige åbenhed og kontakt til dig/jer selv, så du/I dermed får ægte autentisk kontakt med hinanden.

Rejsen foretager I i et konstruktivt, respektfuldt og åbent samvær med en varm, ærlig, klog, kærlig, dyb og autentisk kvinde, der har unik erfaring i at guide mænd og kvinder i deres kærlighedsrelation. Efter jeres behov kan der forekomme næstekærlig omsorgsfuld kropslig kontakt.

Det seksuelle område kan vi helt frit tale om og udforske verbalt, ingen emner er tabu. Men her er ingen fysisk praksis.

Jeg har 100% tavhedspligt i alt hvad vi taler om og gør sammen.

Hvis ønskes kan I booke en session, hvor min mand deltager – han er uddannet psykoterapeut og har praktiseret i 5 år.